Sukker-krig: Føler sig snydt for 118 millioner af Nordic Sugar
Roedyrkerne er ikke tilfredse med Nordic Sugar. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Danske Sukkerroedyrkere mener ikke, at sukkergigantens nye prøvetagere er gode nok. Nu skal en voldgift afgøre, hvem der har ret.
Et krav på 117,9 millioner ligger lige nu hos Danish Sugar. Det kommer fra Danske Sukkerroedyrkere, der leverer de roer, som sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing omdanner til det sukker, som vi kender.
Striden handler om, at Nordic Sugar har erstattet de gamle prøvetagningsmaskiner med nye. Og roedyrkerne synes ikke de ny maskiner er gode nok eller præcise nok. Det går ud over prisen på roerne. Prøvetagerne er maskiner, der tester de roer, der kommer ind. Dels for hvor rene de er. Og dels hvor stort sukkerindholdet er. Og på den måde er de den vægt, som afgør hvor meget sukkerroerne er værd for landmændene.
Ifølge roedyrkerne er man blevet snydt for 66,5 mio i 2024. Og 51,5 mio i 2025. Det er forskellen på resultatet af prøverne fra de gamle maskiner og de nye. Over to perioder er der foretaget såkaldte parallelprøver, hvor kvalitet og resultater fra de gamle og de nye maskiner er blevet sammenlignet. Parallelprøverne viste en forskel på mellem to og tre procent, når det kom til renhed.
Og sukkerindholdet blev vurderet til at være 0,19 procent mindre. Alt sammen i Nordic Sugars favør.
Henning Otte Hansen er seniorrådgiver ved institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Han kalder konflikten for usædvanlig.
Begge parter er dybt afhængige af hinanden. Nordic Sugar kan ikke noget uden roedyrkerne. Så der er tale om højt spil.
Han vurderer dog, at det er landmændene, der har de bedste kort på hånden.
De er vant til at stå sammen og arbejde sammen. Der har landbruget virkelig en styrke, siger Henning Otte Hansen og siger, at i den sidste ende kan roeavlerne vælge at bruge jorden til noget andet. Nordic Sugar kan ikke bruge deres fabrikker til andet.
Danske Sukkerroedyrkere er ked af konflikten, men vil ikke bøje sig. Her bruger man millioner på sagen for at sikre de rigtige priser til landmændene.
-Det har været en sag, der er trukket i langdrag, siger Troels Frandsen, der er formand for Danske Sukkerroedyrkere, der stadig håber på, at Nordic Sugar kommer til fornuft.
Folketidende har forsøgt at få en kommentar fra Nordic Sugar, men uden held.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker