De danske job på Daniscos frasolgte sukkerfabrikker består. Det garanterer direktøren for de nye ejere Nordzucker Hens Gerd Birlenberg. Samtidig siger han, at de nuværende sukkerfabrikker bliver stående, hvor de er nu:
- De er jo lidt svære at flytte med, siger Hans-Gerd Birlenberg.
Det betyder, at de to fabrikker i Danmark ikke kommer til at opleve de store ændringer, når Nordzucker overtager forretningen.
De danske sukkerroedyrkere vil stadig være leverandører til produktionen på fabrikkerne, lyder det fra direktøren.
- Vi er jo vant til at samarbejde med roedyrkerne. Vi har været i kontakt med dem allerede, og vi skal nok få et godt samarbejde, siger Hans-Gerd Birlenberg.
Selv om arbejdspladser og samarbejdet med roedyrkerne består, vil der alligevel komme nye boller på suppen, når tyskerne overtager den danske produktion. Danisco-navnet vil blive ændret, men det er endnu uklart, hvad Danisco Sugar kommer til at hedde.
- Vi overvejer stadig, hvad Daniscos sukker nu skal hedde. Vi vil selvfølgelig stadig hedde Nordzucker, men det er klart, at vi skal finde et nyt navn til Danisco Sugar, siger Hans-Gerd Birlenberg.
Nordzucker sigter mod at blive EU's største sukkerproducent. Og opkøbet af Daniscos sukkerdivision for 5,6 milliarder kroner er et meget vigtigt skridt på vejen til målet på en markedsandel på 20 procent i Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker