Sukkerroe-start om tre uger
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Høj efterspørgsel på sukker giver tidlig kampagnestart.
Høsten er mange steder ikke i hus - men landmænd med sukkerroer kan nu godt begynde at kaste blikket mod roemarkerne også.
Starttidspunkt for kampagnen på Nordic Sugars to fabrikker er fastlagt: 12. september i Nakskov og 19. september i Nykøbing.
“Vi er fuldstændig klar over, at en tidlig opstart i Nakskov ikke er det mest optimale i forhold til roernes vækst. Vi håber dog på forståelse for, at det har vist sig nødvendigt at starte denne dato i forhold til at kunne opretholde leverancer til vigtige kunder”, hedder det i meddelelsen om kampagnestarten.
- Der har været god efterspørgsel fra kunderne, og det er selvfølgelig positivt. Men vi ved altså også godt, at der er noget tab i tilvæksten, når man starter tidligt med kampagnen. Men det er en afvejning, som altså er endt med denne beslutning, forklarer Bo JM Secher, chefkonsulent hos Agricenter Danmark Nordic Sugar i Nykøbing.
Hos Danske Sukker-roedyrkere modtager man beskeden om kampagnestart med noget blandede følelser.
- Det er jo godt, at der er efterspørgsel på markedet. på sukkeret. Det har vi respekt for. Men det er en tidlig start - og ærgerligt for dyrkerne. Vi ville gerne have haft lidt længere tid til sukkerroerne, konstaterer Jørn Dalby, Stavreby, formand for Danske Sukkerroedyrkere.
Læs også artiklen ”lokal høst har lange udsigter” i torsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker