Der findes ikke dårlige tidspunkter for danskere, der vil have nyt hjem. I hvert fald ikke, hvis man spørger mæglerne, lyder det fra lektor.
Du må straks købe dit nye drømmehjem, for priserne er lige ved at eksplodere, og så er der snart ikke så meget at vælge imellem. Opfindsomheden er stor, når landets ejendomsmæglere skal lokke nye købere til. Sådan lyder vurderingen fra Sine Nørholm Just, lektor ved CBS - Handelshøjskolen i København.
Lige nu er små lejligheder i de større byer i fokus. Her peger mæglerne på, at der snart ikke er flere lejligheder at sælge. Salget er eksploderet, og priserne kommer nok ikke længere ned, lyder argumentet.
- Mæglerne prøver at tale gang i markedet. Det vigtigste er, at folk køber. For eksempel kan argumentet være, at priserne nu har nået bunden. Derfor skal du slå til nu. Eller også betyder studiestart om få måneder, at forældre køber små lejligheder og på den måde presser prisen op, så køberne har mindre at vælge mellem, siger Sine Nørholm Just.
Hun har forsket i, hvordan ejendomsmæglere taler om boligmarkedet. Efter boligprisernes højdepunkt i 2006 er det gået nedad med ekspresfart, men mæglerne skal holde gang i butikken. Det sker blandt andet med henvisning til, hvor mange der har set på lejlighederne, hvor mange eller hvor få boliger der er til salg eller ved at generalisere udviklingen på et område til hele markedet.
- Nu er der måske ved at ske noget i forhold til salget af de små lejligheder, og så siger de, at det nu er ved at vende for hele markedet. Igen skal mulige købere overveje at slå til nu. Da hele markedet var på vej ned, lød det, at det mest ramte villaer i København, siger Sine Nørholm Just.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker