Sundbussernes tid i Helsingør er ved at være et afsluttet kapitel. Sundbusserne hedder i dag Ace-Link, og i går meddelte selskabet, at det er gået i betalingsstandsning. Ejeren, norske Axel Camillo Eitzen, har givet ledelsen for Ace-Link tre måneder til at bevise rederiets levedygtighed, bekræfter bestyrelsesformand og fungerende direktør, Mogens Worre Sørensen, overfor Helsingør Dagblad.
- Ja, det er rigtigt forstået. Vi har fået tre måneder til at vise, at ruten har en chance for at overleve, og det er så også den sidste chance, Eitzen vil give os, siger Mogens Worre Sørensen til avisen.
Anmeldelsen om betalingsstandsningen blev indgivet til Retten i Helsingør i fredags, men den er endnu ikke blev fulgt op af en varsling om den opsigelse af medarbejderne, der vil være den givne følgevirkning af et mislykket redningsforsøg.
- Det er så nyt endnu med betalingsstandsningen, men det er klart, at vi er i gang med overvejelserne omkring en varsling, og det skal vi have drøftelser omkring med vore tillidsfolk, fortæller Mogens Worre Sørensen til Helsingør Dagblad.
Betalingsstandsningen er en direkte konsekvens af de fortsat faldende passagertal og den dermed faldende omsætning om bord på de to passagerfærger. Der er ganske enkelt ikke tjent nok til at dække den løbende betaling af kreditorerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker