Udgifterne til danskernes forbrug af blandt andet hospitaler og praktiserende læger stiger langt mere end velstanden.
Groft sagt venter der så store udgifter i fremtiden, at hullet i kassen med sundhedsudgifter allerede nu er på 54 milliarder kroner årligt. Ifølge de økonomiske vismænd er det dog under forudsætning af, at danskerne holder sig nogenlunde slanke, i form og med deres livsstil modvirker sygdomme. Stiger sundhedsudgifterne mere, bliver der tilsvarende større problemer med finansieringen.
For at sikre penge nok til sundhed, foreslår vismændene skattestigninger. Sundhedsbidraget, der er i dag er på otte procent, skal stige gradvist frem til 2030 med 2,75 procentpoint for at dække stigningen i de reelle udgifter. Stigningen kommer fordi en stadigt større del af befolkningen bliver pensioneret.
Samtidig skal danskerne til pungen. Brugerbetaling, som i dag blandt andet kendes fra tandlæger og fysioterapeuter, skal bredes ud på flere sundhedsydelser, mener vismændene, der i deres efterårsrapport har kigget sundhedssystemet efter i sømmene. Vismændene peger dog ikke på konkrete sundhedsydelser, hvor der bør indføres brugerbetaling.
Til gengæld er vismændene mere skarp i mælet om de private sundhedsforsikringer. Skattefrihed for disse forsikringer bør afskaffes, fordi det er uklart, om de aflaster det offentlige system.
Siden 2000 har en million danskere fået en sundhedsforsikring.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker