De nye handelstal fra juli viser blandt andet en pæn vækst i dansk eksport til udlandet, hvilket vækker glæde blandt økonomerne.
- Eksporten er nu for alvor kommet op i gear, siger Mira Lie Nielsen, økonom i Dansk Erhverv.
Hun forklarer, at eksporten under krisen faldt fra 55 milliarder kroner til 39 milliarder kroner.
- Men en svækket dansk krone og en stigende verdenshandel har skubbet eksporten langsomt fremad, så den i juli nåede 47 milliarder kroner, siger hun.
Generelt er handlen hjulpet på vej af tomme lagre, hjælpepakker og lave renter.
- Danmark er kommer lidt senere med på vognen, da den danske eksport i mindre grad er rettet mod de asiatiske markeder, som der er allermest gang i, siger Mira Lie Nielsen.
I Nykredit Markets peger chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen på, at der også over en lidt længere periode har været fremgang i eksporten, blandt andet hjulpet af en stærkere økonomi i Tyskland.
- Overraskende har der været tale om et fald i eksporten til Sverige i perioden maj til juli i forhold til de foregående tre måneder, siger Jakob Legård Jakobsen.
Han forklarer det dog med en mindre opbremsning efter en stor stigning. Niveauet for eksporten til Sverige er fortsat højt, og Sverige vil være et vigtigt marked for dansk eksport i den kommende tid, vurderer Nykredit-analytikeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde