Trængslerne er ikke forbi for danske virksomheder, selv om den verdensomspændende økonomiske krise er ved at klinge af. Dollaren faldt til årets hidtil værste lavpunkt onsdag, hvor den kun kostede 5,13 kroner. Den lave kurs kan ramme danske virksomheder, der kan miste terræn på eksportmarkederne i forhold til eksempelvis asiatiske virksomheder.
Jyske Bank har i en tidligere analyse vurderet, at selskaber som blandt andet A.P. Møller-Mærsk, Rederiet Torm, medicinalproducenterne Lundbeck og Novo Nordisk samt vindmøllekoncernen Vestas er følsomme over for en svag dollar.
De fleste selskaber har dog sikret sig mod udsving i valutakursen og vil derfor blive ramt et stykke ud i fremtiden.
I Danske Bank forudser valutastrateg John Hydeskov, at den amerikanske dollar i den nærmeste fremtid kan ryge under fem kroner.
- Vi vurderer, at dollaren vil blive billigere i de kommende måneder. Teknisk er dollaren i en nedtrend, og adskillige fundamentale forhold taler for, at lavere niveauer vil blive set. Til trods for det allerede svage niveau ser vi derfor en pæn mulighed for, at dollaren igen kun vil koste en femmer eller mindre i den nære fremtid, skriver John Hydeskov i en kommentar til den faldende dollarkurs.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned