Svensk ejer af bogtjeneste køber forlaget People's Press
Jakob Kvist stod som kreativ direktør på forlaget Peoples Press bag udgivelsen af blandt andet bogen "Syv år for PET". Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard
Polfoto/Miriam Dalsgaard
Storytel, der ejer e-bogs- og lydbogstjenesten Mofibo, har føjet forlaget People's Press til familien.
Forlaget People's Press skifter ejer fra koncernen Art People til den svenske bogtjeneste Storytel. Det oplyser forlaget i en pressemeddelelse torsdag.
Salget får ingen betydning for de ansatte i People's Press'. Til gengæld vil nye ejere betyde en strategisk ændring.
- Storytel vil også give People's Press' danske forfattere langt større og bedre muligheder for at udkomme med og sælge deres bøger i udlandet, skriver forlaget i pressemeddelelsen.
- Storytel opererer i dag i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland og Polen. Dette kan være med til at realisere langt flere danske forfatteres drømme om at udgive deres bøger uden for Danmark.
De danske læseheste kender måske bedst Storytel som ejerne af e-bogs- og lydbogstjenesten Mofibo.
De ansatte i Storytels danske afdeling samt Mofibo flytter i nær fremtid ind i People's Press' lokaler.
Fra Storytels side ser man et potentiale i netop de bøger og forfattere, der udgives fra People's Press. Det siger Morten Strunge, der er direktør i Storytel i en pressemeddelelse.
- People's Press huser mange spændende forfattere, som jeg tror, vi kan udvikle endnu mere ved at bringe dem endnu tættere på læseren gennem den distributionsmaskine, vi har i form af Storytel og Mofibo, siger han.
Forlaget har tidligere tiltrukket sig opmærksomhed for udgivelser såsom "Jæger - i krig med eliten" af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack og "Syv år for PET" om den tidligere PET-chef Jakob Scharf skrevet af journalist Morten Skjoldager.
Forlaget står også bag bogen "Den Hemmelige Socialdemokrat", der tiltrak sig opmærksomhed i det politiske miljø.
I forlagets bagkatalog ligger også forfattere såsom Sara Blædel, Mari Jungstedt og Camilla Läckberg.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker