Svensk finanstilsyn kan forhøje kapitalkrav til Nordea
Tilsyn: Der kan komme ekstra kapitalkrav til Nordea, men det vil være væsentligt lavere end 50-80 milliarder.
Det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, er tirsdag ude med en kommentar til forlydender i svensk presse om, at storbanken Nordea har undervurderet risikoen i sine udlån til erhvervskunder med 50-80 milliarder svenske kroner.
Finansinspektionen (FI) påpeger, at storbanken ifølge tilsynets seneste rapport opfylder kapitalkravene. Men samtidig understreger tilsynet i pressemeddelelsen, at det er ved at se bankernes udlån grundigt efter.
- FI har tidligere konkluderet, at denne evaluering vil føre til højere kapitalkrav.
- Hvad angår Nordea, vil behovet for yderligere kapital, som det kan bedømmes på nuværende tidspunkt, være væsentligt lavere end angivet i artiklen, lyder det fra Finansinspektionen.
Tilsynet henviser direkte til en artikel i Svenska Dagbladet, som er kommet i besiddelse af et notat fra Finansinspektionen.
Ifølge avisen har Nordea undervurderet risikoen i sine udlån til erhvervskunder i en grad, der kan betyde, at banken kan mangle de 50-80 milliarder svenske kroner.
SvD's artikel blev til på baggrund af et notat fra Finansinspektion, som avisen var kommet i besiddelse af. Ifølge den svenske avis lægger notatet op til, det er en større skandale, hvis Nordea bevidst har undervurderet risikoen i sine udlån.
Ved at undervurdere risikoen kan Nordea have mindsket den kapital, man ifølge lovgivningen skal have liggende som sikkerhed, hvis man er bank.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker