Den store blev snydt af den mindre i kampen om at købe den krakkede Max Bank.
Sydbank sad gennem hele weekenden og kiggede på Max Bank, men måtte på målstregen se sig slået af Sparekassen Sjælland, som kom med et bedre bud.
- Det er klart, at det skal gå stærkt, når en bank er i problemer. Men vi var en del af forløbet, da vi kender området i forvejen og har en ambition om at vokse her, siger direktør Karen Frøsig til Epn.dk.
Hun henviser til, at Sydbank i 2008 overtog den kriseramte bankTrelleborg.
Ifølge Karen Frøsig var det udelukkende et spørgsmål om prisen på Max Bank, så derfor er hun ikke afskrækket for igen at forsøge at få fingre i en kuldsejlet bank.
- I sidste ende handler det om pris, og her blev vi overgået. Det er jo en vurdering, vi foretager, og her var der altså andre, der ville betale mere og stillede andre krav, end vi gjorde.
- Men det har ikke skræmt os fra igen at kigge på at overtage banker under bankpakke 4, siger hun til netavisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned