Der er placeret sorte penge i Sydbanks datterbank i Schweiz. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Af intern kommunikation fra Sydbank, som Jyllands-Posten har haft adgang til, fremgår det: "Der er givet mange sorte penge placeret i schweiziske banker - herunder SYCH (Sydbank Schweiz, red.).«
Jyllands-Posten erfarer, at en nordmand med en trecifret millionformue er kunde i Sydbank, men hans formue og afkastet fra investeringer er med stor sandsynlighed ikke indberettet til de norske skattemyndigheder, hvad banken er bekendt med.
Men på grund af den schweiziske bankhemmelighed skal banken i modsætning til for eksempel i Danmark ikke indberette kundernes formueforhold til de respektive skattemyndigheder.
Sydbanks schweiziske datterbank har også danske kunder, der bor i Danmark. I et skriftligt svar fra bankens chefjurist, Karin Sønderbæk, lyder det:
"Formålet med banken i Schweiz var at tilbyde bankydelser og -produkter til formuende kunder, heriblandt danskere bosiddende uden for Danmark. Banken har ikke haft til formål at betjene kunder bosiddende i Danmark, men dette udelukker ikke, at der i et begrænset omfang er danske kunder."
Hos Skats afdeling for økonomisk kriminalitet kommer det bag på chefkonsulent Ove Christensen, at en skattely-bank som Sydbank Schweiz også har danske kunder bosat i Danmark:
- De danske banker overtræder ikke direkte den danske lovgivning, men det er beklageligt, at de direkte eller indirekte medvirker til, at danske personer udelader informationer i forhold til dansk skattevæsen, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker