Sydbank og Spar Nord Bank er begge interesserede i de sunde dele af Amagerbanken, der krakkede søndag.
Det fortæller de to banker i et interview med Bloomberg News.
Og bestyrelsesformanden i statens selskab Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, er optimistisk med hensyn til at få solgt de salgbare dele af den krakkede bank.
- Jeg har en god fornemmelse for, at der vil være interesserede banker som købere. En fire-fem stykker, siger Henning Kruse Petersen til Ritzaus finanstjenesteRB-Børsen.
Andre banker som Nordea, Jyske Bank og Handelsbanken ønsker ikke at kommentere deres mulige interesse i Amagerbanken.
Henning Kruse Pedersen påpeger, at der udestår et større udredningsarbejde før dele af Amagerbanken kan sælges fra.
- Først skal vi jo finde ud af, hvad der kan sælges, og det er jo ikke alle engagementer, der er købere til, bemærker Henning Kruse.
- Vi skal kort og godt definere en "grøn" og en "rød bank", og det er en proces, som vi jo desværre efterhånden har en del erfaring med at gennemføre, siger Henning Kruse.
Han fastholder, at Finansiel Stabilitet ser det som et vilkår, at alle engagementer med privatkunde videreføres - sådan som det har været tilfældet i tidligere bankovertagelser.
Eneste undtagelse er redningen af Roskilde Bank, hvor der først fornyelig er fundet en løsning for en række privatkunder, der i første omgang strandede i redningsprocessen.
Henning Kruse er dog tryg ved, at der vil kunder til aktiviteterne.
Han kan "ikke kan huske", om der skulle være udenlandske banker blandt de potentielle købere.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde