Sygefravær koster millioner
I alt 520 millioner koster det i tabt produktion, at ansatte i den private sektor i Region Sjælland i gennemsnit har 1 sygedag mere end de andre regioner.
De ansatte i den private sektor i Region Sjælland har flere gennemsnitlige sygedage end private ansatte i andre regioner i landet.
- De 520 millioner i tabt produktion er en stor hæmsko for de sjællandske virksomheder og ikke mindst Region Sjællands konkurrenceevne både internt i Danmark, men særligt også i forhold til resten af verden, siger Mads Váczy Kragh direktør Væksthus Sjælland i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen fra Væksthus Sjælland viser, at hvor en medarbejder i Region Hovedstaden har 7,63 i sygefravær, så ligger tallet i Region Sjælland på 8,51. Landsgennemsnittet er samlet 7,54 sygedage, og det betyder altså en forskel i sygefravær på cirka en dag eller 13 procent.
- Vores beregninger estimerer, at det løber op i 520 millioner kroner, som simpelthen er tabt for vores region. I Væksthus Sjælland arbejder vi med 500 virksomheder årligt, og de her tal viser, at arbejdsmiljø og medarbejderpleje virkelig et af de områder, hvor de sjællandske virksomheder bør sætte ind, fortæller væksthusdirektøren.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde