Sygefraværet i kommunerne stiger
Sygefraværet i henholdsvis Lolland og Guldborgsund Kommuner er steget. På landsplan er fraværet faldet.
Selvom det på landsplan går den rigtige vej for sygefraværet i kommunerne, er der stadig en del, der kan gøres bedre i vores landsdel.
Mens sygefraværet i kommunerne på landsplan er faldet en halv sygedag i gennemsnit fra 2007 til 2009, er det nemlig steget en smule fra 2008 til 2009 i både Lolland og Guldborgsund Kommuner, fremgår det af en analyse fra Dansk Erhverv.
I Guldborgsund Kommune havde medarbejderne i 2008 i gennemsnit 12,3 sygedage, og i 2009 var det steget til 13,5.
I Lolland Kommune ligger tallet lidt højere. Her havde medarbejderne nemlig i gennemsnit 13,5 sygedage i 2008 og 14,0 i 2009. Til sammenligning ligger Læsø i bund med 9,5 dage og Høje-Taastrup i top med 16,3 dage.
Ifølge Dansk Erhverv er der dog besparelser at hente, hvis kommunerne reducerede sygefraværet.
- Det går den rigtige vej i forhold til sygefraværet i kommunerne, men det er stadig for højt. Især hvis man sammenligner med det private arbejdsmarked, siger arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, Ole Steen Olsen, og tilføjer:
- Hvis man har et højt sygefravær skal man som kommunal institution sørge for, at der er nogen, der kan afløse, når kollegaen er syg. Det vil sige, at man kan spare en masse på beskæftigelsen, hvis men nedbringer sygefraværet.
Ifølge analysen fra Dansk Erhverv kunne alle de kommuner, der havde et højere gennemsnitligt sygefravær blandt deres ansatte, spare 400 millioner kroner årligt, hvis de reducerede det til landsgennemsnittet, der er på 13,5 dage.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde