Sympatistrejke er på vej i flybranchen Foto: POLFOTO/Thomas BorbergPOLFOTO/Thomas Borberg
Serviceforbundet varsler, at forbundets medlemmer vil sympatistrejke for at støtte Norwegian-piloter.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Serviceforbundet varsler nu, at forbundets medlemmer vil gå i sympatistrejke i forbindelse med strejken blandt Norwegians piloter.
Det oplyser formanden for Serviceforbundet, John Dybart, til Ritzau. Torsdag har Serviceforbundet afsendt første strejkevarsel, og hvis ikke Norwegians piloter vender tilbage til arbejdet inden i næste uge, vil forbundet afsende andet strejkevarsel.
Dermed kan en sympatistrejke bryde ud om to uger, siger John Dybart, og det kan ramme bredt.
Serviceforbundet har i alt 20.000 medlemmer inden for en række områder.
Til forbundet hører blandt andet Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, herunder security-personale i lufthavnene, og Flyvebranchens Personale Union.
Annonce
- Jeg vil antage, at 3000 af vores medlemmer kan blive involveret i en eventuel sympatistrejke - heraf 2000 medlemmer med funktioner i luften, siger Dybart og fortsætter:
- Her i huset dækker vi både kabine og cockpit. Vi kan også udvide sympatistrejken til visse dele af security i lufthavnen, siger han.
- Vi er det første LO-forbund, der har taget den her beslutning, fordi vi har fået en henvendelse fra det norske forbund Parat. Det, Norwegian vil tilbyde de strejkende, er så horribelt, at det udløser fuld solidaritet, siger John Dybart.
Det er blandt andet de lønninger, som Norwegians piloter bliver tilbudt, som forbundsformanden er utilfreds med.
Serviceforbundet har bedt LO om at indkalde de andre forbund i LO til et koordinerende møde om udvidelse af sympatistrejken til andre forbund.
650 piloter i Norwegian - heraf 100 danske - har nedlagt arbejdet, fordi de frygter, at det skandinaviske datterselskab, som de er ansat i, Norwegian Air Norway (NAN), bliver nedlagt, og at de i stedet bliver tilbudt dårligere kontrakter i et nyt selskab.
Torsdag har Norwegian aflyst 22 flyvninger til og fra Københavns Lufthavn. Flyselskabet har desuden aflyst alle indenrigsflyvninger i Norge og flyver kun enkelte ruter mellem skandinaviske hovedstæder og få ruter i Danmark.
35.000 passagerer i Skandinavien var berørt af piloternes strejke onsdag, og Norwegian forventer, at lige så mange passagerer vil blive berørt af strejken torsdag.
Sympatistrejke er på vej i flybranchen Foto: POLFOTO/Thomas BorbergPOLFOTO/Thomas Borberg
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie