Syv danske slagterier får bøder i international aktion
Danske slagterier havde ikke tjekket heste for parasitter og har derfor modtaget bøder, skriver Ekstra Bladet.
En koordineret aktion mellem en række lande har medført, at 350 tons fødevarer, der er "potentielt farlige", er blevet beslaglagt.
Syv danske slagterier har i forbindelse med kontrollen modtaget bøder og indskærpelser. I alt blev 11 kontrolleret.
Det skriver Ekstra Bladet, som har været i kontakt med Fødevarestyrelsen.
De danske slagterier har blandt andet fået bøder og indskærpelser, fordi de ikke kunne dokumentere, "hvor hestene kom fra og ikke havde undersøgt dyrene for parasitter".
- Den form for overtrædelser ser vi på med alvor. Derfor har vi heller ikke tøvet med at skride ind over for de virksomheder, som ikke havde orden i papirerne, siger Projektleder i Fødevarestyrelsen Anette Løvenkjær-Pearson i en skriftlig kommentar til avisen.
Europol og Interpol har koordineret aktionen, som har involveret en lang række europæiske lande samt eksempelvis Jordan, Vietnam og Zimbabwe, skriver Europol i en pressemeddelelse.
I alt deltog 83 lande i aktionen.
Det er niende gang, at operationen, der kaldes Opson, er blevet gennemført. Arbejdet har været i gang fra december 2019 og helt frem til juni i år.
Under aktionen blev også alkohol, hestepas og olivenolie beslaglagt. I alt er 406 personer blevet anholdt, skriver Europol.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker