Tab af firma-job på LF bremset op
Foto: Ricky Molly
Ricky Molly
I kølvandet på finanskrisen tabte Lolland-Falster tusinder af job i private firmaer. Nu er tabet bremset. Men det bratte fald i befolkningstallet i landsdelen bekymrer, fremgår det af nye erhvervstal.
Det voldsomme fald i antallet af arbejdspladser i de private firmaer på Lolland-Falster ser ud til at være bremset op. I Lolland Kommune er der det seneste år endda sket en lille stigning.
Det er nogle af de opløftende tal i den nye analyse “Væksttendens 2012-2013” fra regionens Væksthus.
Her er der til gengæld bekymring for det fortsatte - og bratte - fald i indbyggertallet. Ikke mindst i Lolland Kommune. Indbyggertallet er faldet med 800 om året de seneste to år.
- Her har man en særlig udfordring, som det konstateres i kommentarerne i analysen. Men på job-området er der altså tale om forsigtig optimisme for Lolland-Falster.
I Guldborgsund Kommune mistede man over 1.000 arbejdspladser i året efter krisens start - fra 2009 til 2010. Men tallet er nu stabiliseret.
I Lolland Kommune mistede man også næsten 1.000 job. Men er nu kravlet en smule op igen, ifølge tallene fra Væksthus Sjælland.
Men i samme periode er der til gengæld sket et mærkbart fald i antallet af arbejdspladser i det offentlige.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker