Børn, der arbejder under kummerlige forhold i fjernøsten. Og arbejdere, der risikerer livet, hver gang de går på arbejde.
Der er fokus på at forbedre arbejdsforholdene for arbejdere verden over - alligevel kan det være svært at være sikker på, at varerne i indkøbskurven er produceret under fornuftige forhold.
HK Handel opfordrer derfor nu både forbrugere og handelsområdets arbejdsgivere til i højere grad at tænke i arbejdsforhold, når de skal købe varer.
- Flere og flere kunder ser på, hvordan varerne er produceret. Men det er utilfredsstillende, at så stor en del af varerne på hylderne i de danske supermarkeder stadig er skabt under kritisable forhold, siger Jørgen Hoppe, formand for HK Handel.
- Der er alt for langt fra virksomhedernes fine taler om at satse på ordentlige varer til den virkelighed, som sættes til salg på hylderne, siger han.
Tal fra Coop i Danmark viser, at en gennemgang af flere end 700 kontrolbesøg på fabrikker i fjernøsten i løbet af 2010, viser, at der er "behov for betydelige forbedringer" i over 85 procent af tilfældene.
Blot hver tiende af leverandørerne lever op til de krav, som Coop i Danmark har opstillet til sine leverandører.
- Der er naturligvis grund til at rose de få handelsvirksomheder, som arbejder målrettet med at ændre udviklingen. Og forbrugerne kan også påvirke udviklingen via de personlige valg, siger Jørgen Hoppe.
I 3,6 procent af kontrolbesøgene i fjernøsten var der tale om deciderede alvorlige overtrædelser. Men der er sket forbedringer, skriver Coop i sin ansvarlighedsrapport for 2010.
Sidste år fandt man kun fire fabrikker i Kina, hvor der blev anvendt børnearbejde. Året før lå tallet på 20 kinesiske fabrikker med børnearbejdere.
Det er den globale finanskrise, der har gjort forholdene for børnearbejderne bedre - manglen på arbejdskraft er faldet, og der er ikke længere arbejde til så mange børn som tidligere.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker