Tåge aflyser fly fra europæiske storbyer
Omkring 15 SAS-fly er søndag blevet aflyst grundet kraftig tåge i London og Amsterdam.
De store europæiske lufthavne i London og Amsterdam har søndag været plaget af kraftig tåge. Det har blandt andet resulteret i aflysninger af omkring 15 SAS-flys afgange.
Det skriver flysiden check-in.dk.
Eksempelvis har SAS-afgange fra Københavns Lufthavn oplevet, at de er blevet omdirigeret fra Amsterdam til Rotterdam eller fra London til Birmingham, fordi vejret i Amsterdam og London ikke tillod flyene at lande.
I begge tilfælde blev den omvendte rejse fra London og Amsterdam til København også aflyst.
På to af Europas travleste lufthavnes, Heathrow og Schiphol, hjemmesider fremgår det, at flytrafikken mandag også påvirkes af tågen.
På hjemmesiderne varsler lufthavnene om store forsinkelser og aflysninger søndag aften og det meste af mandagen.
Lufthavnene opfordrer til, at passagerer holder sig orienteret på flyselskabernes hjemmeside.
SAS, KLM og British Airways har alle afgange fra København mod Amsterdam eller London.
I Heathrow Lufthavn er i alt 50 fly allerede blevet aflyst. Her forventer man ifølge en talskvinde for Storbritanniens travleste lufthavn, at tågen er lettet klokken tre i nat, skriver den engelske avis The Guardian.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde