Alene torsdag blev der hentet 100 paller tarteletter hos Humlumbrød, som ligger mellem Holstebro og Struer.
De skal være ude i supermarkeder og cateringfirmaer, inden fedtafgiften træder i kraft lørdag, skriver Politiken.
- Vores højsæson er normalt i oktober, november og december, men i år er sæsonen rykket frem på grund af fedtafgiften, siger direktør Henning Harregaard fra Humlumbrød til avisen.
Normalt bugner lagret, der kan rumme 1000 paller eller omkring fem millioner tarteletter, i september, så de er klar til efterårssalget, men efter lastbilerne har været der torsdag, er der blot nogle håndfulde paller tilbage.
- Vi har leveret 60 procent flere tarteletter i september i år end i september 2010, siger Henning Harregaard til Politiken.
Lørdag bliver der indført en afgift på 16 kroner per kilo mættet fedt i varen. Det betyder blandt andet, at en pakke smør på 250 gram vil stige fra 15,50 kroner i butikkerne nu til 18,10 kroner, og et halvt kilo ost 45+ vil stige fra 34,40 til 36,10 kroner.
Men også andre varer, der indeholder smør, margarine, olie eller andet fedtstof, stiger.
Humlumbrøds direktør ikke glad for fedtafgiften:
- Vi sætter prisen op med 10 procent fra på mandag, men det har været en stort arbejde at regne den rigtige pris med fedtafgiften ud, fortæller han.
- Vore kunder vil jo ikke betale mere end det, fedtafgiften koster, så derfor har vi minutiøst dokumenteret vores forbrug, siger Henning Harregaard til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker