Forbrugerrådet har bedt Konkurrencestyrelsen om at undersøge TDC's dominans efter telegigantens køb af Dongs fibernet.
Det oplyser økonom i Forbrugerrådet, Martin Salomon.
Et stort antal forbrugere kan snart vælge, om de vil have deres bredbåndsforbindelse via TDC's telenet, TDC's kabelnet eller TDC's fibernet. Men de får reelt ikke muligheden for at fravælge TDC som leverandør af deres telesignaler. For selv om udbyderne kan være mange, sidder TDC nu tungt på selve kablerne, der leverer vores tv-signal og bredbånd, fremhæver Forbrugerrådet.
- At samle al infrastruktur på én hånd er undergravende for konkurrencen på lang sigt og et nederlag for telepolitikken. Forbrugerne vil opleve både færre nye tjenester og højere priser. Det er konsekvensen af, at TDC nu har opkøbt konkurrenten Dongs fibernet, siger Martin Salomon.
Forbrugerrådet frygter, at TDC's store dominans reelt giver virksomheden monopol på at drive den infrastruktur, som forbrugerne er afhængige af for at kunne modtage både tv- og internetsignaler.
- Forbrugerrådet har derfor bedt Konkurrencestyrelsen undersøge sagen. Hvis det viser sig, at der ikke kan stilles noget op med den nugældende regulering, må problemet løses politisk, siger Martin Salomon.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde