Telekoncernen TDC køber mobilselskabet Onfone for et beløb i omegnen af 300 millioner kroner, afhængig af en endelig opgørelse. Handlen forventes gennemført inden udgangen af maj, oplyser TDC.
Onfone har fokus på privatmarkedet i Danmark, hvor selskabet har udbudt såkaldt flatrate-abonnement til en lav pris. Navnlig siden efteråret har Onfone haft en betydelig kundetilvækst, fremgår det af meddelelsen fra TDC.
Ved udgangen af april havde Onfone ca. 170.000 mobilkunder. Onfone har drillet de store selskaber med sine lave priser.
- Vi har fulgt situationen omkring Onfone nøje, men det er sket fra sidelinjen uden planer om at købe selskabet.
- Da vi inden for de seneste dage, lidt til vores egen overraskelse, fik præsenteret muligheden for at lave en god handel, valgte vi at benytte os af den, sigerTDC's administrerende direktør og koncernchef Henrik Poulsen.
Morten Strunge, adm. direktør hos Onfone,er glad for aftalen med TDC.
- Hensynet til vores kunder har været afgørende for os. Vi har ønsket at finde en stærk køber, og er derfor glade for den aftale, vi nu har indgået med TDC.
- Vores kunder sikres bedst muligt ved at blive en del af en meget robust koncern. Desuden får kunderne med overgangen til TDC?s netværk en bedrenetværksoplevelse, siger Morten Strunge.
Onfones kunder ringer i dag via Telenors netværk, men vil i fremtiden komme til at ringe fra TDC?s netværk.
- Onfone har gjort det godt. Selskabet har skabt sig en stærk position og passer som sådan glimrende ind i TDC?s eksisterende multibrand-strategi. Her vil Onfone fortsætte som selvstændig spiller på linje med Fullrate, Telmore og M1, siger Anders Jensen, TDC?s koncerndirektør for privatkunder.
MortenStrunge fortsætter som adm. direktør for Onfone.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker