TDC lover bedre dækning

Som Folketidende.dk og Folketidende tidligere har beskrevet, er der flere steder på Lolland og Falster problemer med mobildækningen. Forbindelsen er kort sagt dårlig eller ikke tilstede.

Men det vil TDC nu lave om på. De skruer nemlig op for hastigheden o´p i forsøget på at sikre lynhurtigt bredbånd - også i landdistrikterne. Lige nu er TDC-teknikere i fuld gang med at opgradere den digitale infrastruktur på store dele af Lolland og Falster samt Askø og Femø.

Sideløbende med en udvidelse af Danmarks største 3G-netværk til også at omfatte store dele af det nordlige Lolland med blandt andet 21 Mbit/s i området omkring Horslunde, opgraderer TDC også den mobile bredbåndshastighed yderligere flere andre steder på både Lolland og Falster. 

I alt udbygger TDC med 16 3G-antenner på Lolland og Falster i de kommende måneder. De bliver en del af TDC’s samlede mobile datanetværk, der med over 420 master per en million indbyggere har Europas suverænt bedste 3G-dækning.

Foto: aRKIVFOTO

Lynhurtigt bredbånd og knivskarpe billeder. Sådan lyder løftet fra TDC.

Offentliggjort Sidst opdateret