Taber TDC et udbud om fortsat at drive nummeroplysningen 118, kan det betyde, at TDC åbner en helt ny nummeoplysning. Det varsler TDC's topchef, Jens Alder, skriver dagbladet Børsen onsdag.
Det sker, efter TDC må konstatere, at IT- og Telestyrelsen fortsat efterlader stor usikkerhed om, hvorvidt et kommende udbud af netop nummeroplysningen vil betyde, at en ny aktør her skal overtage telefonnummeret 118 samt alle de 500 ansatte, der i dag driver tjenesten.
Alternativt kan det ende med, at en ny aktør kun overtager telefonnummeret og efterlader de 500 ansatte hos TDC.
- Jeg er fuldstændig uforstående over for den manglende politiske vilje til at skabe trygge ramme for 118-medarbejderne. Det betyder reelt, at 500 af vores medarbejdere ikke ved, om de er købt eller solgt. Det er simpelthen ikke godt nok, siger Jens Alder, koncernchef og adm. direktør i TDC til Børsen.
Han varsler, at i det tilfælde at TDC taber 118 og sidder tilbage med de 500 ansatte, kan det betyde, at TDC tager kampen op med sin nuværende nummeroplysning.
- Vi har overtaget tjenesten 1810, der er en udvidet nummeroplysning, fra De Gule Sider (som er et tidligere TDC-selskab, red), og den kan bruges til at oprette en alternativ tjeneste med flere tilbud til kunderne i konkurrence med 118, siger Jens Alder til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker