Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er klar til at ændre reglerne, så telebranchen fremover må låse kunderne i et år mod i dag kun seks måneder.
- Jeg synes, at vi skal give kunderne valget mellem seks og 12 måneders binding.
- Der er ingen tvivl om, at længere bindingsperioder betyder lavere pris for forbrugerne, mens telebranchen får en mere stabil kundekreds, siger ministeren til epn.dk.
For nylig mødtes Charlotte Sahl-Madsen med blandt andet Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet og teleekspert John Strand for at få kridtet banen op til en ændring af de nuværende bindingsregler.
En ændring af reglerne kræver enighed i teleforligskredsen, hvor bl.a. S og SF tidligere har ytret modstand mod idéen. Alligevel er ministeren fortrøstningsfuld.
- Mødet for nylig var meget inspirerende og givtigt. Aftalen er, at vi nu tager en ny drøftelse af sagen i teleforligskredsen, siger Charlotte Sahl-Madsen.
John Strand, adm. direktør i Strand Consult, mener, at forbrugerne vil vinde ved længere bindingsperioder.
- I dag bruger mobilselskaber i snit 1500 kroner på at kapre en ny kunde. De penge kan ikke tjenes hjem på kunder, der shopper rundt efter seks måneder.
- I praksis betyder det, at fru Hansen med en gammel telefon betaler for de kunder, der får en ny mobiltelefon hvert halve år, siger John Strand.
Telekommunikationsindustrien har længe gået stille med dørene i spørgsmålet om længere bindingsperioder. Men nu er TDC positiv overfor ændringer.
- Vi er fortaler for en længere binding,« siger Allan Christiansen, markedsdirektør i TDC Privat.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde