Telenor tjener mere i Danmark trods tab af mobilkunder
Telenor sparede sig til større indtjening på det danske marked i tredje kvartal, hvor man lukkede fem butikker. Foto: Polfoto/Stine Bidstrup
Polfoto/Stine Bidstrup
Telenors driftsresultat i Danmark steg i tredje kvartal, selv om man selskabet mistede 2000 mobilabonnenter.
Selv om Telenor har tabt 2000 danske mobilkunder det seneste kvartal, er det alligevel lykkedes for teleselskabet at øge sin indtjening.
Regnskabet for tredje kvartal viser, at omsætningen faldt med to procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Og den gennemsnitlige månedlige indtægt per kunde faldt også fra 152 norske kroner til 146 norske kroner.
Alligevel lykkedes det i et presset dansk telemarked at øge driftsresultatet før af- og nedskrivning og særlige poster med syv procent til 136 millioner norske kroner (svarende til 113 millioner danske kroner).
Det skyldes ifølge årsrapporten, at det er lykkedes at sænke udgifterne til salg og marketing.
I august meddelte koncernen, at man ville lukke fem butikker og afskedige 79 ansatte i en sparerunde, og det har givetvis bidraget til besparelserne.
Telenor har med udgangen af tredje kvartal 1.789.000 abonnenter i Danmark.
For koncernen som helhed steg omsætningen til 32,8 milliarder norske kroner, ligesom driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger og særlige poster steg til 12,5 milliarder norske kroner.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde