En e-mail med ordene "Så har vi prisen klar på din nye iPhone 4" resulterer nu i en anmeldelse til politiet.
Det er Telia, der sendte mailen til 20.000 kunder, der er blevet meldt af Forbrugerombudsmanden.
Problemet for Telia er, at et køb af telefonen kun kunne ske, hvis man havde et abonnement hos Telia. Og det betød, at prisen for telefonen blev langt højere, end det fremgik af mailen.
Den samlede mindstepris for køb af telefonen inklusiv abonnement burde således have været 2700 kroner højere end den annoncerede pris.
Telia har erkendt forholdet og forklaret, at der var tale om en fejl, der efterfølgende blev berigtiget. Men det er ikke første gang, at teleselskabet har bragt sig i den situation.
Faktisk betalte Telia i august i år 150.000 kroner for at have annonceret med vildledende priser i foråret 2009. Dengang var det iPhone 3G, der blev annonceret for i flere aviser.
Heller ikke her var den samlede mindsteudgift beregnet korrekt, og den samlede kontantpris var ikke oplyst.
Og at det er sag nummer to, betragter Forbrugerombudsmanden som en skærpende omstændighed, der bør have indflydelse på bødeniveauet i nærværende sag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned