Forbrugernes "ordensmagt" Forbrugerombudsmanden melder teleselskabet Telia til politiet.
Telia vildledte forbrugerne i en reklamekampagne for en mobiltelefon ved ikke at oplyse de rigtige priser for produktet, mener ombudsmanden.
I april 2009 annoncerede Telia i en række aviser med et tilbud på mobiltelefoner af mærket iPhone.
I annoncerne hed det, at forbrugerne kunne købe telefonerne over en afdragsperiode på 12 måneder, hvor forbrugeren i de første seks måneder var forpligtet til at have abonnement hos Telia.
Men selskabet oplyste ikke de rigtige priser - blandt andet fremgik det ikke, hvor meget den samlede regning for telefonen ville beløbe sig på, ligesom mindsteprisen var beregnet forkert.
Teleselskaber skal oplyse prisen inklusive alle månedlige abonnementsomkostninger, afdrag, gebyrer og oprettelsesomkostninger, når de reklamerer for telefoner.
Det gjorde Telia ikke, og dermed overtrådte Telia loven, mener forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Telia har erkendt, at annoncerne indeholdt fejl og har nu rettet deres markedsføring .
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker