Thomas Cook-brandet lever videre: Er solgt til kinesere
Thomas Cook-varemærket er blevet overtaget af det kinesiske selskab Fosun Tourism Group. (Arkivfoto). Foto: Pascal Guyot/Ritzau Scanpix
Pascal Guyot/Ritzau Scanpix
Fosun Tourism Group har for godt og vel 100 millioner kroner overtaget en række varemærker fra Thomas Cook.
Navnet Thomas Cook kommer til at leve videre, selv om rejsearrangøren endte med at gå konkurs i september.
Rettighederne til Thomas Cook-varemærket er nemlig blevet overtaget af det kinesiske selskab Fosun Tourism Group.
Det skriver flere medier, herunder den britiske avis The Guardian.
Ifølge The Guardian køber Fosun Tourism Group Thomas Cook-varemærket og varemærkerne tilhørende hotelprodukterne Casa Cook og Cook's Club for godt og vel 100 millioner kroner.
Sammen med rettigheden til varemærkerne overtager kineserne samtidig det konkursramte selskabs hjemmesider, selskabets konti på de sociale medier og globale software.
Fosun Tourism Group, som var den største aktionær i Thomas Cook, indtil selskabet gik konkurs, ejer en bred række af forskellige forretninger og har i forvejen aktiviteter inden for rejseindustrien.
Ifølge Qian Jiannong, bestyrelsesformand i Fosun Tourism Group, vil selskabet bruge varemærkerne sammen med sine eksisterende aktiviteter.
Bestyrelsesformanden lægger også vægt på, at Thomas Cook har et meget stærkt brand, som man kan få gavn af. Den vurdering deles af Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank og tæt følger af luftfartsbranchen.
- Det kan godt være, at man ikke har kunnet tjene penge, men man har haft et meget stærkt brand, og der har været en stor loyalitet omkring Thomas Cook-navnet.
- Der er ikke nogen tvivl om, at køberne af det her brand kan bruge det som løftestang i forhold til at skabe sig flere forretninger og få flere forretninger i fremtiden, siger Jacob Pedersen.
Thomas Cook gik i september konkurs efter længere tid med dårlig økonomi.
Efter konkursen har kreditorerne forsøgt at sælge de aktiviteter i selskabet, som man kunne hive penge hjem på.
Ud over de nu solgte varemærker har de skandinaviske aktiviteter i Thomas Cook også fået nye ejere.
Det skete tidligere i denne uge, hvor det kom frem, at danske Spies sammen med de andre skandinaviske selskaber i Thomas Cook var blevet solgt til den norske rigmand Petter Stordalen og kapitalfondene Altor og TDR Capital.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker