Thorning: En nødvendig hjælpepakke
Det er nødvendigt at sikre tilliden til de danske banker, mener Helle Thorning-Schmidt, der i selskab med regeringen spænder et sikkerhedsnet ud under bankerne.
Socialdemokraterne kalder den danske hjælpepakke for "en historisk omfattende nødplan". Pakken betyder, at bankerne de næste to år skyder cirka 35 milliarder kroner ind i en ny fond, der skal sikre danskernes opsparinger.
- Det er et yderst vidtgående indgreb i forhold til de danske pengeinstitutioner, men det har været nødvendigt for at sikre tilliden til de danske pengeinstitutter, siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, i en pressemeddelelse.
Hjælpepakken, der er indgået mellem regeringen, DF, S, R og Liberal Alliance, indeholder ud over milliardfonden en række tiltag, der strammer grebet om bankerne. Blandt andet indebærer aftalen, at pengeinstitutterne sættes under skærpet tilsyn og et stop for de kritiserede aktieoptionsprogrammer, der de seneste år har forgyldt flere bankdirektører.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned