Når regeringen vil bruge 17,5 milliarder kroner på offentlige investeringer for at skubbe Danmark ud af krisen, så sker det også af hensyn til de unge, som har svært ved at finde arbejdet.
Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) under sin tale ved LO-kongressen i Aalborg.
- Min generation var unge i 1980'erne. Den gang var der alt for mange, der aldrig fik en chance. Alt for mange unge, der aldrig kom ind i kernen af vores fællesskab.
- Og jo længere tid, man bliver holdt uden for arbejdsfællesskabet, jo længere var der tilbage til fællesskabet, siger Helle Thorning-Schmidt.
Regeringen vil pålægge virksomheder, der får del i de 17,5 milliarder kroner til at bygge jernbaner, motorveje og kystbeskyttelse, vil blive pålagt at tage elever ind for at sikre flere praktikpladser til unge.
Samtidig vil regeringen oprette 1500 ekstra skolepraktikpladser i 2012, sagde Helle Thorning-Schmidt til bifald fra kongressen.
Statsministeren understregede, at Danmark og dansk økonomi står i en alvorlig situation, og der derfor er brug for reformer, som også vil berøre lønmodtagerne i fagbevægelsen.
- Vi er oppe i mod et kæmpe hul i statskassen og en international krise. Behovet for en ny politik er større nu, end den har været længe. Og jeg tror på, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne er klar til at tage ansvar, lød det fra Helle Thorning-Schmidt.
Hun fastslog samtidig, at den eneste vej ud af krisen er, at staten bruger flere penge for at sætte gang i økonomien. Det er den vej, som S-R-SF-regeringen har valgt:
- Vi skal investere os ud af krisen, vi skal investere i veje, i jernbaner, cykelstier, og vi skal i gang nu, siger Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned