Tidligere ATP-boss skal passe Novos milliarder
Bjarne Graven Larsen er ny finansdirektør i Novo, holdingselskabet bag Novo Nordisk og Novozymes.
Den tidligere administrerende direktør i FIH Erhvervsbank og fondsdirektør i ATP Bjarne Graven Larsen skal nu være med til at forvalte 300 milliarder kroner i Novo Nordisk Fonden.
Bjarne Graven Larsen skal være finansdirektør i Novo A/S, der er holdingselskab for Novo Nordisk og Novozymes og 100 procent ejet af Novo Nordisk Fonden. Han afløser Thorkil K. Christensen, der har valgt at gå på pension, oplyser Novo.
- Novo A/S er en efter danske forhold helt unik virksomhed på grund af dens størrelse, værdier og særlige fokus på life science, siger den nye fondsdirektør, der tiltræder 1. maj.
- Jeg glæder mig til igen at have direkte opgaver og ansvar i forhold til både investeringer og tilrettelæggelsen af den langsigtede investeringsstrategi, der skal fortsætte den positive udvikling for Novo A/S fremover, siger Bjarne Graven Larsen i pressemeddelelsen.
Ifølge Eivind Kolding, administrerende direktør for Novo A/S, er valget faldet på Bjarne Graven Larsen, fordi han har både kompetencerne og erfaringen til at være med til at "sikre og fortsætte den langsigtede værditilvækst i Novo A/S".
Thorkil K. Christensen har valgt at takke af og gå på pension efter 37 år i Novo.
- Thorkil K. Christensen har været med fra kort efter etableringen af Novo A/S, og han har været en vigtig drivkraft bag Novo A/S' vækst og imponerende resultater, siger Eivind Kolding, administrerende direktør for Novo A/S, i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde