Tidligere Dong-chef på vej ind i DSB's bestyrelse
Dongs tidligere vindchef Christina Grumstrup Sørensen står til at afløse ATP-direktør i DSB's bestyrelse.
Når DSB-bestyrelsen 17. marts samler op på det forgangne år sammen med transportminister Magnus Heunicke (S) ved det årlige virksomhedsmøde, er det med en udskiftning på dagsordenen.
Således fremgår det af indkaldelsen fra bestyrelsesformand Peter Schütze, at bestyrelsesmedlem Lilian Merete Mogensen ikke genopstiller, og at ministeren i stedet indstiller den tidligere chef for Dongs vindmølleforretning Christina Grumstrup Sørensen.
Hun er i dag partner i virksomheden Copenhagen Infrastructure Partners, men var ansat hos det statsejede energiselskab, da det i foråret 2012 kom på alles læber efter fyringen af administrerende direktør Anders Eldrup.
Eldrups exit blev begrundet med, at han uden bestyrelsens godkendelse havde givet ekstraordinære lønforhøjelser og bonusordninger til fire nøglemedarbejdere.
De fire har siden forladt Dong og sammen startet netop Copenhagen Infrastructure Partners, hvor Christina Grimstrup Sørensen i dag er partner.
I DSB's bestyrelse erstatter hun Lilian Merete Mogensen, som er koncerndirektør i ATP og direktør for Udbetaling Danmark.
Hun indtrådte i bestyrelsen i 2009 og sad således med ved bordet, da selskabet i 2011 under stort postyr fyrede topchef Søren Eriksen som følge af DSBFirst-skandalen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned