Tidligere minister skal være topchef i sædbank
Jakob Axel Nielsen var sundhedsminister fra 2007 til 2010 under Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen bliver den nye administrerende direktør i sædbanken Cryos.
Tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen bliver ny administrerende direktør i verdens største sæd- og ægbank Cryos International.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Cryos International har base i Aarhus.
- At blive CEO for en vital virksomhed som Cryos, der har hjulpet mere end 85.000 børn til verden i mere end 100 lande er en fantastisk spændende opgave, siger Jakob Axel Nielsen i meddelelsen.
Jakob Axel Nielsen var sundhedsminister fra 2007 til 2010 under Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode.
Bestyrelsesformand i Cryos International, Søren Eckhardt, er glad for at få den tidligere minister ombord i virksomheden.
Han lægger blandt andet vægt på Jakob Axel Nielsens erfaring med sundhedsvæsenet både som minister, men også fra sin tid som direktør i Aleris Privathospitaler.
- Derudover er han en erfaren virksomhedsleder med kendskab til og stor interesse for vores selskab og branchen generelt.
- Vi glæder os til at samarbejde med Jakob om udførelsen af de høje ambitioner, vi har for Cryos, siger Søren Eckhardt i meddelelsen.
Jakob Axel Nielsen har de seneste år bestridt en række forskellige bestyrelsesposter, og indtil 2022 sad han som administrerende direktør i Calum Boligejendomme.
Cryos er grundlagt af Ole Schou i Aarhus tilbage i 1987.
Siden da har banken vokset sig større og større, og leverer i 2023 sæd og æg til mere end 100 lande verden over.
Jakob Axel Nielsen mener især, at den rejse, Cryos har været på, er bemærkelsesværdig.
- Jeg har kendt til Cryos International siden jeg i min studietid på Aarhus Universitet blev bekendt med virksomheden.
- Det har været imponerende at følge selskabets rejse siden 1987 mod i dag at være verdens største sæd- og ægbank, mens den har formået at forblive en dansk, privatejet virksomhed, siger han i meddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde