Tidligere Novo-topchef vil ind i medicinalgigantens bestyrelse
Lars Rebien Sørensen kom til Novo Nordisk i 1982 som nyuddannet fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han blev ansat inden for marketing af enzymer. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Samme dag som meddelelse om Fruergaards exit, lyder det, at Lars Rebien Sørensen vil i bestyrelsen.
Lars Rebien Sørensen, der var topchef i Novo Nordisk fra 2000 til 2016, skal fremover sidde med på selskabets bestyrelsesmøder.
Det skriver Novo Nordisk Fonden, hvor Rebien Sørensen er bestyrelsesformand, i en pressemeddelelse.
Han indtræder i første omgang som såkaldt observatør med intention om at indtræde som medlem i bestyrelsen.
Det skal ske ved selskabets generalforsamling i 2026. Bestyrelsesposten skal være for en begrænset periode på to til tre år, fremgår det.
Nyheden kommer i kølvandet på, at hans afløser på topposten i Novo Nordisk, administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen, stopper på posten efter otte år.
Novo Nordisk Fonden er den største aktionær i Novo Nordisk.
Fonden skriver, at Lars Rebien Sørensens erfaring og indsigt i branchen forventes at være "værdifuld for bestyrelsen for Novo Nordisk".
- Jeg er glad for at kunne bidrage med min erfaring til arbejdet i bestyrelsen for Novo Nordisk A/S. Det er et fantastisk selskab, som jeg selvfølgelig kender særdeles godt, siger Lars Rebien Sørensen i meddelelsen.
- Selskabet har i den seneste tid oplevet markedsudfordringer, som selskabets bestyrelse og ledelse har adresseret. Jeg ser frem til at bidrage til dette arbejde sammen med hele bestyrelsen, tilføjer han.
Lars Rebien Sørensen fortsætter som formand for Novo Nordisk Fonden, hvilket han har været siden 2018.
Efter nyheden, om at Lars Fruergaard Jørgensen stopper som administrerende direktør, dykker Novo-aktien.
Fra at være 2,6 procent oppe på dagen, ligger den nu til et fald på 3,1 procent.
Novo Nordisk er gået i gang med at finde en afløser for Fruergaard Jørgensen, som fortsætter på posten i en periode for at sikre "en glidende overgang".
I hans tid i spidsen for Novo er aktiens værdi steget fra kurs 125 og helt op til en kursværdi på omkring 1000 sidste sommer.
Siden har skuffende forskningsresultater og et salg i USA, der ikke har levet op til forventningerne, trukket aktien ned på det nuværende niveau.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker