Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor tykke supermarkedernes tilbudsaviser kan blive.
I hvert fald har det samlede antal sider i 18 danske dagligvarekæders tilbudsaviser igen i 2010 sat rekord med en bred margen, skriver Dansk Handelsblad.
Fra 2009 til 2010 voksede det med hele ti procent til 33.464 sider. Det viser en dugfrisk opgørelse fra analysevirksomheden Gordios Insight, der har talt tilbudsavis-sider siden 2003 og registreret en stort set ubrudt vækst.
- Det er bare steget og steget. Kæderne anerkender bredt, at det er tilbudsaviserne, der duer og kan flytte ekstra omsætning og kunder, siger Claus Nykjær, der er konsulent og partner i Gordios Insight til bladet.
Dagligvarekæderne står for hovedparten af tilbudsaviserne i Danmark, men tæller man alle andre kæder i specialhandel og grænsehandel med, landede det samlede sideantal i 2010 på 55.374 - godt otte procent mere end året før.
Findes der tilbudsjægere, som studerer samtlige kæders aviser, har de nu et ugentligt læse-pensum på 1065 sider.
Alene topscorer-kæden Bilka leverer 120 siders læsning per uge året rundt. På en tæt andenplads følger en anden Dansk Supermarked-kæde, Føtex.
Ud over at lokke kunder i butikken har kæderne også en kontant interesse i at sende flere tilbudsaviser ud.
Kæderne får nemlig såkaldte penge i form af såkaldte markedsføringstilskud fra deres mærkevareleverandører for at reklamere for leverandørernes varer.
Det er med til at gøre tilbudsaviserne tykkere, siger Claus Nykjær.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker