Tilfredshed med julehandel i Nykøbing
Det kraftige snefald har dog påvirket handelen.
- Indtil nu er det gået fantastisk. Der er intet at klage over. Der har været en lille tilbagegang, men det havde vi ventet måtte komme som følge af den finansielle krise, siger Henrik Petersen, formand for Cityforeningen Nykøbing Falster, som har omkring 100 af byens handlende som medlemmer.
- Jeg har været rundt i byen flere gange, og de udmeldinger jeg har fået fra vores medlemmer, går på, at de er tilfredse med resultatet af julehandelen indtil nu, og den svarer til de forventninger, de havde, og som de på forhånd havde kalkuleret med, siger Henrik Petersen, som har været formand for Cityfor eningen Nykøbing Falster i godt et år. Snevejret i sidste uge kolliderer imidlertid alvorligt med den del af julehandelen, som resterer.
- Sneen i sidste uge halverede handelen, fordi folk uden for byområdet ikke kan komme frem. Jeg håber virkelig, at Guldborgsund Kommune sørger for at få ryddet sne i byens gader op til weekenden, sagde Henrik Petersen fredag, mens vejrudsigten endnu tydede på en lørdag med solskin og ophold i snebygerne.
- Godt vejr i weekenden vil pynte lidt på handelen, mente Henrik Petersen i fredags. Men vejrprognosen kom som bekendt ikke til at holde stik.
Fordi sneen kom på tværs af julehandelen, er cityforeningens lille tog indstillet.
Men julehandelen er ikke klinget af endnu. Nogle tror måske, at det er tilfældet, men julehandelen klinger ikke af før lillejuleaftensdag. De allerstørste dage i julehandelen ligger i dagene fra 21.-23. december. Mange forretninger har 22. december som den ubetinget største dag i julehandelen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned