Midt i den græske gældskrise er der godt nyt at hente for den europæiske økonomi.
Tilliden til økonomien i Europa er nemlig for alvor tilbage på sporet. I april er EU-Kommissionens økonomiske tillidsindeks steget til 101,9 i hele EU og 100,6 i eurozonen. En stigning på henholdsvis 2,1 og 2,7 point.
I marts måned sidste år var den økonomiske tillid nede på et historisk lavpunkt på blot 68,0 i EU-landene. Men efter 13 måneder i streg med fremgang, er den økonomiske tillid nu igen højere end indeks 100, som repræsenterer den gennemsnitlige tillid til økonomien siden 1990.
Tallene fra EU-Kommissionen viser også, at Danmark er det EU-land, der har mest tillid til økonomisk fremgang med et samlet indeks på 113,1.
Der er fremgang på alle fem områder, som er en del af det økonomiske tillidsindeks. Blandt andet afspejler tilliden i industrien, at der igen er begyndt at blive fyldt op i ordrebøgerne, mens forbrugertilliden nyder godt af, at arbejdsløshedskurven ser ud til at være knækket i flere EU-lande med Tyskland i spidsen.
De gode nyheder trækkes dog en smule ned af fortsat meget lave forventninger i byggebranchen.
Også tilliden i finanssektoren, der ikke er en del af det generelle tillidsindeks, er gået stærkt frem i april måned med ni point i EU og seks point i eurozonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub