Håndværkere, bygherrere og arbejdsgivere på landets byggepladser kan godt begynde at spejde efter biler med Arbejdstilsynets logo.
Arbejdstilsynet og Skat kommer nemlig på uanmeldt besøg tirsdag. De to er sammen på gaden for at kontrollere forholdene på byggepladserne.
- Vi ser alt for mange ulykker, som kunne være undgået. Med dagens aktion vil vi skærpe opmærksomheden om de ansattes sikkerhed. Både arbejdsgiveren, bygherren og de ansatte skal tage sikkerheden alvorligt, siger Sonja Ploug Jensen, kontorchef i Arbejdstilsynet.
Hun fortæller, at Arbejdstilsynet på dagens aktion går målrettet efter de farligste situationer, f.eks. arbejde på tage og stilladser, hvor der er fare for at styrte ned.
Skat er med på dagens aktion, fordi Arbejdstilsynet har noteret, at mange af de steder, hvor man tager let på arbejdsmiljøet, er der også andre regler, man ikke følger.
Byggebranchen tegner sig hvert år for et stort antal dødsulykker. I 2008 døde 16 byggearbejdere på grund af en arbejdsulykke. Også mange alvorlige arbejdsulykker som f.eks. amputationer, knoglebrud, forstuvninger mv. sker i byggebranchen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie