Den danske sommer var en kold og våd en af slagsen. Alligevel trodsede turisterne vejret og strømmede til den gamle have i København, Tivoli.
Faktisk kom der seks procent flere gæster i haven i sommersæsonen 2011. 2.773.000 løste billet til forlystelserne, og det er 162.000 flere gæster end i 2010.
- Sæsonen begyndte utroligt fint med dejligt vejr og påskeferie, hvor tilstrømningen til Tivoli var bedre end forventet, siger direktøren i Tivoli, Lars Liebst, i en kommentar.
- Imidlertid fik vi en kold skylle, bogstaveligt talt, ved skybruddet den 2. juli. Ikke blot var der massive vandskader i hele Tivoli. Det blev også indledningen til den vådeste sommer i København nogensinde, siger direktøren.
De massive regnmængder åd sig ind på forspringet fra de tre første måneder af sæsonen:
- Men vi kan faktisk glæde os over, at vi alligevel ender med et besøgstal, der er seks procent højere end i 2010, hvor det jo også regnede meget, siger Lars Liebst.
Sommersæsonen udgør totredjedele af Tivolis åbningsdage på et år.
Nu er haven lukket for sommeren - men allerede i næste måned åbner Tivoli for Halloween - og en måneds tid efter er der jul i haven.
For hele året forventer Tivoli et overskud på omkring 20 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet