Folketidende Gruppens direktør, Jan Holmboe, har store forventninger til det kommende ugeavis-koncept på Lolland-Falster. Foto: Flemming K. Karlsen/ArkivFlemming K. Karlsen/Arkiv
Markant fald i annonceindtægter får Folketidende Gruppen til at fusionere ugeaviser
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
Annoncemarkedet i Danmark er under voldsom og hurtig forandring. De store tech-giganter med Facebook og Google i spidsen har nu sat sig på tæt ved 60 procent af det samlede annoncemarked i Danmark.
Det koster i dagblads- og ugeavisbranchen, hvor flere regionale mediehuse det seneste år har skåret ned på omkostningerne på grund af faldende annonceindtægter.
Folketidende Gruppen er i den forbindelse ingen undtagelse.
- Vi har i 2019 haft et tab på annonceindtægter på print - altså vores ugeaviser og dagbladet - på omkring 10 procent. Det betyder, at Folketidende Gruppen har økonomiske udfordringer, som vi skal forholde os til, fortæller Folketidende Gruppens administrerende direktør, Jan Holmboe.
Det har i mediehuset derfor sat gang i forskellige strategiske overvejelser.
Annonce
- Det er fortsat en nødvendig opgave for mediehuset at dække hele landsdelen med ugeaviser. Derfor er det planen, at LollandsPosten og ExtraPosten fusioneres, og vi vil derfor i begyndelsen af det nye år præsentere et nyt ugeavis-koncept, oplyser Jan Holmboe.
Søren Navne, der i dag er ExtraPostens bladchef, bliver bladchef for Ugeavisen Lolland. Foto: ArkivArkiv
To store ugeaviser
Han peger også på, at det på sigt er målet, at Folketidende Gruppen udgiver to store ugeaviser på Lolland-Falster: Ugeavisen Lolland og Ugeavisen Guldborgsund.
- Der er tale om nye spændende produkter, som vi har store forventninger til, og som handelsstandsforeningerne er positive overfor. Ugeaviserne vil i fremtiden fortsat sikre en markant tilstedeværelse i landsdelen, forudser direktøren.
Fremme positiv udvikling
Han peger også på, at det er vigtigt, at samspillet mellem ugeaviserne og dagbladet Folketidende bliver bevaret og udbygget.
- Vi vil gerne være et mediehus med en løsningsorienteret journalistik i forhold de udfordringer, som læserne står med. Derudover skal vi fremme en positiv udvikling i området, slår Jan Holmboe fast.
Bladchef for Ugeavisen Lolland bliver Søren Navne, der i dag er Extrapostens bladchef.
Også han peger på en udvikling af journalistikken i den kommende ugeavis.
- Vi skal skabe en ugeavis, der favner hele Lolland Kommune og de tilstødende postnumre. Det skal også afspejle sig i journalistikken, hvor vi gerne vil tage nogle kampe for området i et naturligt samspil med dagbladet, siger Søren Navne, der også ser for sig, at der i ugeavisjournalistikken kan bringes flere personlige historier om folk i landsdelen.
Annonce
30 procent større oplag
Søren Navne oplyser, at den nye ugeavis ikke bliver sektionsopdelt.
- Vi vil gerne have at læserne bladrer hele avisen igennem, så derfor bliver avisen ikke sektionsopdelt efter geografi. Det redaktionelle stof og annoncer bliver derfor blandet, fortæller han og understreger, at det fortsat er udgangspunktet, at redaktion og medierådgivere vil være tilstede i både Nakskov og Maribo.
For annoncørerne vil det, ifølge Søren Navne, betyde, at de får et 30 procent større oplag end i dag at udkomme i.
- Ugeavisen Lolland vil blive udgivet med et oplag på tæt ved 30.000, fortæller Søren Navne.
Seneste artikler
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Starter ny sæson med et brag: NFH møder Champions League-mestrene
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Stort panttyveri fra ø-butik
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!