Det er blevet dyrere at købe smøger og sprut. De danske forbrugerpriser steg nemlig med 1,9 procent i februar. I januar var den tilsvarende stigning på 2 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og det er især priserne på alkohol og tobak, der trækker op.
- Det seneste år er priserne steget mest på alkoholiske drikkevarer og tobak (5,3 procent.), hvilket hovedsageligt skyldes højere priser på tobak. Uddannelse steg 4,0 procent, blandt andet på grund af stigende priser på privat- og efterskoler, skriver Danmarks Statistik.
Opgjort på månedsbasis fra januar til februar steg forbrugerpriserne 1,2 procent i februar, hvilket var mere end ventet. Her viste en opgørelse fra RB-Børsen et gennemsnit på 1,0 procent.
Samtidig trækker en stigning i huslejen op, viser de nye tal. I februar var huslejerne 2,9 procent højere end samme måned året før.
- Husleje havde stor betydning for den månedlige prisudvikling og trak forbrugerprisindekset op med 0,5 procentpoint, skriver Danmarks Statistik.
I Handelsbanken vurderer økonom Rasmus Gudum-Sessingø, at stigningen kan tilskrives den årlige regulering af huslejen kombineret med de typiske prisstigninger på beklædning og fodtøj oven på januar-udsalget på 4,3 procent i februar.
- Huslejerne blev justeret op med hele 2,8 procent, hvilket er noget over det historiske gennemsnit. Dermed bidrog huslejen til halvdelen af dagens prisstigning. På den anden side så vi lidt mere afdæmpede prisstigninger end ventet på fødevarer og beklædning, siger Rasmus Gudum-Sessinsgø
Økonomen tolker dog alligevel dagens tal positivt.
- Meget kunne nu tyde på, at inflationsudviklingen i den kommende tid vil have næsen nedad, da vækstbidraget fra lave energipriser for et år siden ses at have toppet, siger Rasmus Gudum-Sessingsø.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet