Det var ikke dårlig rådgivning, da advokatfirmaet Lind Cadovius anbefalede tobaksenken Tineke Færch at sælge en bunke aktier i familiekoncernen Færch Holding til sin datter for 57 millioner kroner. Det fastslår Københavns Byret.
Tineke Færch afkrævede ellers advokatfirmaet et stort millionbeløb i erstatning for dårlig rådgivning i forbindelse med aktiehandlen, som fandt sted i 2006.
Hun solgte familieaktierne til datteren Merethe Færch for 57 millioner kroner. Efterfølgende fortrød hun og forsøgte at få handlen annulleret. Tineke Færch følte sig tilsyneladende presset til at sælge af både rådgiverne, datteren og datterens mand.
Tineke Færch tabte sagen i byretten og skal betale sagens omkostninger på 500.000 kroner.
Merethe Færch og hendes bror Erik havde tidligere fået tildelt store portioner værdifulde B-aktier i koncernen. Merethe Færch kunne belåne B-aktierne og dermed købe de vigtige A-aktier.
Værdien af aktierne er siden købet i 2006 blevet tredoblet. Merethe Færch har dermed fået en betydeligt bedre økonomisk situation end broderen.
Værdien af Færch-aktien eksploderede i 2008, da British American Tobacco betalte over to milliarder kroner for Skandinavisk Tobakskompagni, som Færch Holding ejede en væsentlig del af.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned