Tøj og Sko åbner igen i Nykøbing

Fredag den 17. juli åbner forretningen igen, og det bliver i den gamle Kvickly, hvor Tøj og Sko bliver nabo til isenkramforretningen.
Efter en lang pause kan Tøj og Skos faste kunder - og de ikke så faste - nu begynde at glæde sig igen. Det fortæller butikschef Belinda Christiansen, som både på egne vegne og sine ansattes glæder sig til at komme i gang i Nykøbing igen.
- Siden branden har jeg og de ansatte været lånt ud til vores søskendebutikker i Nakskov og Vordingborg, fortæller hun.
Det var branden i Midtpunktet, der i marts tvang Tøj og Sko - og en række andre forretninger - til at lede efter andre lokaler. Efter mange forviklinger er Tøj og Sko nu klar i den gamle Kvickly bygning.
De nye lokaler er dog stadig kun midlertidige. Tøj og Sko regner med at kunne flytte tilbage i i starten af næste år.




Efter at have været ude af bybilledet i over fire måneder vender Tøj og Sko tilbage til Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret