Tøj og sko er blevet billigere

Det samlede forbrugerprisindeks for februar måned steg 1,9 procent i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den tilsvarende årsstigning på 1,8, viser tal fra Danmarks Statistik.  
Det er især højere priser på øl, der bidrager til at alkoholiske drikkevarer og tobak er steget med 4,6 procent det seneste år.
 
Uddannelse er steget med 4,3 procent, da det er blevet dyrere at gå aftenskole.
 
Men tøj og sko er faldet med 4,1 procent det seneste år. Også gruppen "Kommunikation" er faldet med 3,3 procent hovedsageligt på grund af faldende priser på teletjenester.
 
I februar er huslejestigningerne fra den årlige huslejeundersøgelse indregnet i forbrugerprisindekset, som en del af posten bolig. I februar var huslejerne tre procent højere end i samme måned sidste år. /ritzau/




Til gengæld er alkohol og tobak blevet dyrere

Offentliggjort Sidst opdateret