Direktørerne i landets største virksomheder ser sort på muligheden for at fastholde fremtidens industrijob.
To ud af tre chefer forventer, at industrijob fortsat vil forsvinde til udlandet, og at de får følgeskab af de vidensjob, alle ellers troede, Danmark skulle bygge sin fremtid på.
De dystre forudsigelser fremgår af en ugebrevet A4-undersøgelse blandt de 500 største industrivirksomheder herhjemme.
Økonomiprofessor og medlem af regeringens Vækstforum Jan Rose Skaksen, finder erhvervsledernes tilbagemeldinger alarmerende.
- Vi har hidtil dyrket tanken om en international arbejdsdeling. At Danmark skal være et videnssamfund, hvis det ikke kan betale sig at producere her. Men hvis nu innovationen forsvinder andre steder hen, så er vi lidt på den, siger han til A4.
Når produktionen forsvinder vil innovationen følge med. 9 ud af 10 erhvervsledere i undersøgelsen mener nemlig, at produktion og innovation hænger tæt sammen.
Hos en af landets industrigiganter Danfoss, hvor langt hovedparten af de 26.000 medarbejdere er ansat i udlandet, ser man også, at koncernens udvikling af termostater i stigende grad foregår uden for Danmarks grænser.
- På Danfoss er der en tæt sammenhæng mellem innovation og produktion, og vi får fremover flere R&D-medarbejdere (forskning og udvikling, red.) i lavtlønslande, siger Danfoss? direktør for global services, Kjeld Stærk
- Vi må orientere os mod de talentpools, der er ude i verden, siger Danfoss-direktøren til ugebrevet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker