Topdanmark finder ny topchef internt i koncernen
Peter Hermann var direktør for Topdanmark Livsforsikring, inden han blev topchef i koncernen. Foto: Free/Topdanmark
Free/Topdanmark
Peter Hermann er udnævnt som afløser for Christian Sagild som administrerende direktør for Topdanmark.
Topdanmark har siden 1. januar stået uden administrerende direktør, efter at forsikringskoncernens mangeårige topchef Christian Sagild fratrådte.
Nu har man imidlertid afløseren klar i form af Peter Hermann, der er fundet internt i koncernen.
44-årige Hermann har indtil nu fungeret som administrerende direktør for Topdanmark Livsforsikring og har tidligere arbejdet for PFA Pension.
- Jeg ser frem til - sammen med den øvrige direktion - at sætte mit præg på den fremtidige udvikling af Topdanmark.
- Vi skal fortsat blive mere digitale, udbygge konkurrencekraften og udvikle og tilbyde kundevenlige løsninger, siger den nye direktør.
Direktionen kommer fremover foruden Peter Hermann til at bestå af finansdirektør Lars Thykier og driftsdirektør Brian Rothemejer Jacobsen.
Marianne Wier stopper i forbindelse med udnævnelsen af den nye topchef som it-direktør og træder derfor også ud af direktionen.
57-årige Christian Sagild meddelte i begyndelsen af oktober, at han efter otte år som direktør og 21 år i koncernen ville trække sig fra posten.
Siden nytår har Lars Thykier været konstitueret som administrerende direktør, indtil afløseren var fundet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde