Forsikringsselskaberne må stadig oftere punge ud med erstatning til kunder, der har haft indbrud i deres hjem. Tyverier koster på forsikringsselskabernes bundlinje - men tyvene har det alt for let, mener Christian Sagild, topchef i Topdanmark. I den forbindelse sender han en lille opfordring til ordensmagten.
- Det ser ud til, at det er blevet for let at være tyveknægt. Som forsikringsselskab giver vi kunderne vejledning og forebyggende råd, men vores hovedopgave er at erstatte og udbedre, når der har været indbrud. Indbrud er også en voldsom oplevelse, og jeg er sikker på, at danskerne vil værdsætte, at politiet opprioriterer forebyggelse, efterforskning og opklaring af de mange indbrud, siger Christian Sagild til Ritzaus finanstjeneste, RB-Børsen.
Også TrygVestas topchef Stine Bosse langede i sidste måned ud efter ordensmagten.
- Vi er ikke specialister. Men vi synes alligevel, at vi kan se, når politiet ikke interesserer sig særlig meget for indbrud - og det gør de altså ikke, sagde Stine Bosse.
Beregninger fra Forsikringsoplysningen viser, at rekorden over boligindbrud fra private hjem i 2008 er ved at blive slået.
Sidste år satte tyvene rekord med 45.000 indbrud, men den rekord ventes de at slå i år. Desuden vil tyvene for første gang være løbet med mere end en milliard kroner.
Tallene for de første tre kvartaler i år viser, at antallet af indbrud i hovedstadsområdet er steget med 29 procent sammenlignet med 2008. Gennemsnitligt er der en landsstigning på ni procent.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker