Topdanmark skal have ny direktør ved årsskiftet
Christian Sagild har besluttet sig for at slippe tøjlerne i Topdanmark. Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen
/ritzau/Casper Holmenlund Christensen
Christian Sagild er blevet enig med bestyrelsen om at stoppe som direktør for forsikringsselskabet Topdanmark.
Forsikringsselskabet Topdanmark har indledt jagten på en ny administrerende direktør.
Selskabet skriver i en pressemeddelelse, at den nuværende topchef, Christian Sagild, fratræder sin stilling ved årsskiftet.
Beslutningen er truffet af Sagild og bestyrelsen i fællesskab.
- Tidspunktet er rigtigt for at lade en ny administrerende direktør komme til, der kan bære Topdanmark igennem den næste fase, siger formanden for Topdanmarks bestyrelse, Torbjörn Magnusson.
Christian Sagild selv mener også, at timingen er rigtig.
- Der er fuld gang i Topdanmarks udviklingsplaner, og vi har leveret historisk gode resultater. Jeg mener derfor, at fundamentet for den fremtidige udvikling i Topdanmark er på plads, siger Christian Sagild.
Topdanmarks overskud i første halvår af 2017 var da også det største nogensinde.
Selskabet er Danmarks næststørste i forsikringsbranchen, målt på markedsandel. Det er kun overgået af Tryg Forsikring.
57-årige Christian Sagild tiltrådte som direktør i Topdanmark i juni 2009 og har altså siddet på posten i mere end otte år.
Han er uddannet aktuar og har arbejdet i koncernen siden 1996 og er desuden bestyrelsesmedlem i Forsikring & Pension, Ambu, Gobike og Bikeshare Danmark.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker